
Hej alle Love2dance’ere!
Vi har nu fået endnu en melding fra myndighederne som betyder, at vi endnu en gang må erkende, at vi desværre ikke kan komme i gang med at danse endnu, så forårs-/sommerholdene starter IKKE i næste uge, men er rykket til perioden 8.6. - 16.8.
Dvs. forårs-/sommerdans starter fra mandag d. 8. juni.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at Corona-lockdown efterhånden har gravet et dybt hul i pengekassen hos Love2dance, bl.a. fordi vi endnu ikke har modtaget kompensation fra Staten, og vi har derfor brug for jeres hjælp til at komme nogenlunde helskindet gennem denne svære periode. Vi håber derfor, at de af jer der allerede har tilmeldt/betalt, men ikke ønsker at deltage i denne nye periode (eller kun i en del af den), vil hjælpe med Love2dances fortsatte beståen ved at lade indbetalingen blive overført som tilgodehavende til kommende sæson i stedet for refundering.
Forårs-/sommersæsonen er for nogle af holdene kortet lidt af, typisk en enkelt lektion, og dette vil vi kompensere for (evt. refundere) når sæsonen er kommet i gang.
Vi håber selvfølgelig også, at I alle tilmelder jer sæson 2020/21 med start mandag d. 17.8.
|