Tilmelding er gældende for hele sæsonen. Passer holdet ikke som forventet, kan du altid skifte til et andet hold i løbet af sæsonen ved at kontakte kontoret.
Ønsker du at afmelde, kan det ske skriftligt til info@love2dance.dk på tre tidspunkter:
1. Indenfor prøveperioden (de første 4 uger efter din tilmelding er trådt i kraft).
2. Efter vores elevshow i marts (med varsel senest ultimo januar).
3. Når sæsonen afsluttes i juni annulleres alle tilmeldinger – denne afslutning kræver derfor ingen udmelding.
Ved tilmelding i løbet af sæsonen nedreguleres det samlede kontingent helt automatisk i jævnlige intervaller. Prisen som fremkommer ved tilmelding er den til enhver tid gældende/regulerede pris.
Ved booking af prøvetime, klik book prøvetime og spol frem i kalenderen til sæsonstart
BEMÆRK! Tilmelding gælder for én person. Et par = to tilmeldinger
Pardans danses i par - typisk m/k. Ønsker man solo dansehold er pardans ikke det rigtige at kigge efter. En del af vores pardansere danner også par privat og vi får tit at vide at det er en ugentlig begivenhed som gør meget for samhørigheden i forholdet.
Stilarterne på dette hold hører ind under latinamerikanske danse, men er dog ikke del af de danse der typisk er en del af turneringer (sportsdans el. standard/latin) i organisationer som bl.a. De Danske Danseskoler.
Salsa
Der findes forskellige stilarter indenfor salsa, de to største hovedstilarter er X-body Salsa og Cubansk Salsa (Casino). Fælles for begge stilarter er, at det er en såkaldt improviserede pardans, hvor man ikke behøver have en fast dansepartner, fordi herren "fortæller" kvinden med sin føring med hænderne, hvad der skal gøres. Derfor gælder det for herren at føre kvinden præcist og tydeligt, så hun kan følge hans trin og figurer, og for kvinden at læse hans føring hurtigt og præcist, så der opstår et naturligt flow i dansen.
For begge hovedstilarter gælder det at deres dansetekniske fundament er den cubanske dans Son og deres bevægelsesmæssige (kropslige) fundament er den cubanske Rumba.
Instruktør