Tilmelding/betaling er bindende for sæsonen i hht. betingelserne. Indbetalt kontingent refunderes ikke.
Ved tilmelding i løbet af sæsonen nedreguleres det samlede kontingent helt automatisk i jævnlige intervaller. Prisen som fremkommer ved tilmelding er den til enhver tid gældende/regulerede pris.
Girlstyle er en stilart indenfor hip hop genren, som er blevet meget populært de senere år.
Girlstyle er især blevet brugt af kunstnere som Beyonce, Jennifer Lopez, Britney Spears, The Pussycat Dolls etc. i deres musikvideoer. Girlstyle bruger elementer fra waacking, vogue og andre stilarter som ligeledes bruger sensuelle trin, godt blandet sammen med styrke og power i dansen.
En time fyldt af girlpower og glimt i øjet, hvor man kan danse sin indre super-stjerne ud.
Esther er en glad, smilende og udadvendt pige, som har danset det meste af sit liv - de fleste af årene hos Love2dance, hvor hun har danset forskellige stilarter på højt niveau og bl.a. deltaget i både EM og VM i hip hop.
Esther har været hjælper på flere hold og glæder sig nu til selvstændigt at have hold. Hun er omsorgsfuld og tålmodig, hvilket især vil komme til udtryk på børneholdene.
På Esthers hold er der garanti for glad stemning og store smil.