Tilmelding/betaling er bindende for sæsonen i hht. betingelserne. Indbetalt kontingent refunderes ikke.
Ved tilmelding i løbet af sæsonen nedreguleres det samlede kontingent helt automatisk i jævnlige intervaller. Prisen som fremkommer ved tilmelding er den til enhver tid gældende/regulerede pris.
Girlstyle er en stilart indenfor hip hop genren, som er blevet meget populært de senere år.
Girlstyle er især blevet brugt af kunstnere som Beyonce, Jennifer Lopez, Britney Spears, The Pussycat Dolls etc. i deres musikvideoer. Girlstyle bruger elementer fra waacking, vogue og andre stilarter som ligeledes bruger sensuelle trin, godt blandet sammen med styrke og power i dansen.
En time fyldt af girlpower og glimt i øjet, hvor man kan danse sin indre super-stjerne ud.
Julie har danset siden hun var 3 år gammel. Hun er en positiv, energifyldt og glad pige der brænder for at undervise og at give sin danseglæde videre til sine elever.
Julie har før undervist børnehold, disco samt hip hop og hun er selv tidligere konkurrencedanser med flere internationale medaljer på bagen.
Julie har tidligere undervist div. fitnesshold heriblandt fitnessdans, men er nu heldigvis vendt tilbage til den "virkelige" danseverden som instruktør hos love2dance. Hun har i 2017 haft small group hos Love2dance som opnåede at blive udtaget til EM.
Julie glæder sig til at byde dig velkommen på sine hold.